tirsdag den 30. april 2013

Min første Give-away.

Nu gør jeg det!!
Jeg har ligget på sofaen i en halv time og tænkt over det, og jeg gør det, jeg laver min første Give-away.
Det drejer sig om den lille ugle, jeg fik lavet i weekenden, og som er ca 10 cm høj, og lettere forvirret.
Jeg har ikke fundet ud af hvem den skulle gives til, så derfor kom jeg til at tænke på at den jo kunne være genstand for min første Give-away.
Det eneste du skal gøre (som lovet i tidligere blog-indlæg), er at skrive en kommentar om at du gerne vil deltage, og så trækker jeg lod: lørdag d. 18 maj, så kan der nå at tilmelde sig lidt....måske 2. hvis jeg er heldig ;)
I skal selvfølgelig være velkomne til at linke til min Give-away, men det er ikke et must for at deltage.
Hvem kan bruge en lidt forvirret ugle??


søndag den 28. april 2013

Forvirret ugle og sur monster

Nyeste skud på hæklestammen er en ugle som ser noget forvirret ud, eller måske er han bange for det sure lille monster, som i øvrigt skal være en del af min mors Mor's dags gave. Jeg ved hun synes de er søde, så derfor skal hun have et par monstre :)


God søndag derude i blogland :)

lørdag den 27. april 2013

Pakke fra Hong Kong

Jeg har fået min første bestilling, bestilt på Etsy.com, hvor jeg i øvrigt selv har en lille BUTIK .
Og hvor er det skønt og spændene med farverige perler som kommer hele den lange vej fra. Det er ikke sidste gang jeg handler hos den Hong kong'er. Men man skal jo huske at passe på med hvor meget man køber for når det er uden for EU. Max 80 kr , ellers kan man få sig en lille ubehagelig overraskelse.

torsdag den 25. april 2013

Elsker, elsker , elsker

Jeg ELSKER de der lækre lakridser med chokolade uden på, de smager så vildt godt men det er desværre også en temmelig dyr last at have, for de er dyre. Til gengæld er glasset godt at genbruge til hæklet slik som man kan give som værtindegave eller noget :) Nyd det gode vejr i dag :)


Et kig ned til de fedtfattige af slagsen ;)


søndag den 21. april 2013

En lille bamse er flyttet til København

De små monstre jeg fra sidste indlæg er bortadopteret til to små yndige børn, og deres mor har fået nøgleringen. De blev alle begejstret. Eller....børnene brugte dem som indlæg så det lignede de havde bryster (de er 4 og den anden næsten 3), moderen fattede dog at nøgleringen skulle i hendes nøglebundt ;) Nå men de er altid søde til at aftage mine hæklerier.
I går blev en lille bamse, jeg har arbejdet på, adopteret af en lille pige på Østerbro (Gud hvor jeg savner København). Og lad mig i den forbindelse komme med et lille fif. Send altid som B post når du skal sende noget til KBH, for så er det fremme næste dag. Sender man som A post kan der gå helt op til en måned.
Da jeg selv boede i KBH sendte jeg altid et par dage i forvejen, for det var det der gik.
Nå nok om det Københavnske postvæsen, her er et billede af den lille bamse, som skal ligne en helt alm bamsebjørn, men den kom da vidst til at ligne en ræv !!
Opskriften har jeg fundet på Drops :)


lørdag den 20. april 2013

Mig: Et Hæklemonster !!!

Jeg googlede Hæklede monstre i går, for at finde inspiration til de monstre jeg var ved at lave, og gæt hvad der skete.... der kom billeder frem af mig!!! Hvad sker der lige for det, er jeg blevet et hæklemonster??
Nå men jeg og en af mine artsfæller har været ude i solen i dag og nyde det gode vejr:


Vi lå også lidt og fik lidt sol på kroppen


En lille sur nøglering kom også forbi i dag.



Nattøjet m.m. blev luftet, det bliver skønt at komme i seng og det hele dufter af sol :)


I min postkasse lå der i dag en pakke fra nogle søde mennesker jeg kender i Sverige. Sammen med et god bedringskort lå mine yndlings-chokoladepastiller. Hvor søde er de lige :)



fredag den 19. april 2013

Give aways med tvang på.

Jeg er blevet gjort opmærksom på en side som omhandler Give-aways, og det er mægtig spændene.
Jeg håber på at vinde en dag. Men noget som irriterer mig lidt er, at mange steder skal man oparbejde lodder. Man skal følge dem som fast læser, linke til deres give-away på sin blog, man skal linke på facebook, man ska bla bla bla, for at få de der skide lodder.
Jeg har gjort det ét sted, men kun fordi jeg syntes hendes blog var interessant, så jeg rent faktisk gerne ville følge hendes blog. Jeg deltager så kun med ét lod.
Nå men jeg vil bare sige at jeg vil aldrig lave en give-away hvor jeg vil lave det her lod-system (ikke at forveksle med skod-system), jeg vil aldrig tvinge nogen til at følge min blog, de skal følge den fordi de har lyst.
Når jeg på et tidspunkt laver min første Give-away, så lover jeg at det eneste i skal gøre er at skrive en kommentar om at i gerne vil deltage, og så bliver tingene da mere enkelt.
Jeg har ikke lavet min blog for at tvinge folk til at læse den, jeg har lavet den til inspiration for andre glade hæklere. Ligesom jeg læser deres blogs for at få inspiration.
Nå, lige et surt blog-opstød herfra inden sengetid.....Må hellere tænke gode tanker inden jeg skal sove ;)

De kan nu ellers fås i ganske pæne farver, de lodder ;)


torsdag den 18. april 2013

Spruttegruppen

Jeg har endelig fået lavet den stakkels blæksprutte færdig. Den har længe ligget halvfærdig på hylden under mit sofabord.
Nu er den endelig klar til at blive sendt afsted til min lokale afdeling af Spruttegruppen.
Jeg har fået at vide at de modtager omkring 1000 præmature børn om året, så der skal en del sprutter til. Jeg håber jeg kan få taget mig sammen til at lave nogle flere, man kan jo dekorere dem som man vil, og det er noget jeg elsker. Men hold nu kæft det tager lang tid at lave de skide arme (undskyld mig mit franske), men jeg gør det gerne for de små børns skyld.


onsdag den 17. april 2013

Give away med snyd på.

Jeg har lavet min første "Give-away". Jeg har set det er så moderne her i blogland. Men da jeg ikke ved hvor mange forskellige der rent faktisk læser min blog, ville jeg ikke udsætte mig selv for ydmygelsen over at ingen vil deltage i lodtrækningen. Så jeg har trukket vinderen på forhånd.
Jeg gik simpelthen ind og så hvor der var mest "trafik" ind til min blog. Og næst efter Google, er det Den søde Benthe som jeg kender fra diverse sider på facebook. Hun er meget sød og synes jeg er så god til at hækle, så jeg synes hun fortjener en gave, da Google sikkert ikke gider have den.
Og jeg tror jeg har ramt hendes yndlingsfarver:

Håber hun modtager dem med posten før end hun ser dem her :) Opskriften er endnu engang hentet hos Stine Hoelgaard .
En dag laver jeg en rigtig giveaway hvor alle dem som læser min blog kan deltage, skal vidst bare lige have nogle flere læsere.

Jeg er i dag blevet sygemeldt i to uger, og har derfor brug for lidt opmuntring, og så er det da skønt at jeg, i weekenden, fik plantet disse i en aflang potteskjuler-ting. Selv om min søster mente at de da skulle i haven, så står de altså nu i mit køkken og ser søde ud.



søndag den 14. april 2013

Armbånd, Kugler og pæne indtagninger.

Jeg har slåsset lidt med at få mine indtagninger pæne, når jeg hækler kugler. Jeg får det altid lavet så der er huller og det er bare ikke pænt. Men så, så jeg en video på youtube hvor der bliver vist en teknik som skal gøre det pænere. Det eneste jeg er i tvivl om er hvis nu man kun tager indtagning i hveranden maske, skal den maske der ikke er intagning i, så også kun hækles i foreste maske??
Videoen finder du HER
Her er så resultatet på nogle af de kugler på dette billede:

 
Jeg fik også lovet at sætte billede på af det hjemmelavede smykke jeg fik lavet. Jeg har lavet et armbånd, som kun er blevet lidt for stort og kun lidt skævt, men det går vel nok ;)
Opskriften på armbåndet fandt jeg på BeadsNdrops hvor man også kan købe materialerne.
 
 
Det er det lilla jeg selv har lavet

 

fredag den 12. april 2013

Flere kinderægsdyr

Jeg har fået hæklet nogle flere kinderægsdyr. Denne gang har jeg lavet dem så de er hæklet ud i et. Det fungerede ikke så godt for mig det der med at hæklde dem i to dele, og bruge limpistol og få limet det fast. De to lettere kiksede forsøg er blevet adopteret af to søde små englebørn, som er meget glade for dem, trods det de er skæve ;)


Jeg har flere kinderæg jeg kan lave af, nu er det kun fantasien der sætter grænser :)

I dag har jeg fri og jeg er kommet til at bestille nogle smykkematerialer, jeg har fået lidt lyst til at lave noget af det igen. Jeg ser nogle gange nogle smykker som jeg synes er flotte, men som jeg har en ide om at de kunne blive pænere på en anden måde, og så må man jo lave dem selv. Jeg er meget spændt på at modtage det og få lavet noget kreativt. Det vil selvfølgelig blive slået op her på bloggen :) Ha en dejlig fredag :)

lørdag den 6. april 2013

Nye jader

Jeg har, på bestilling, fået hæklet omslag til øldåse, med nye og større jader, og en bikini som vel matcher mandens foldboldtrøje eller noget. Synes selv de er blevet gode denne gang. Det ligner helt silicone bryster, og taljen er lavet efter mine egne mål ;)
 





mandag den 1. april 2013

Sune skildpadde.

Hold nu op hvor tingene bare vælter af min hæklenål, men det er jo også med at udnytte at jeg har fri. Skal dog også lige huske at komme ud og få lidt frisk luft.
Nå men jeg har fået hæklet en lettere skeløjet skildpadde efter opskrift fra "Flere Hæklede dyr" af Maja Hansen. Den var nem at lave og sød er den jo :)