søndag den 4. november 2012

Flere kager.

Jeg har fået hæklet en kage mere, og der er flere på vej, men jeg vil ikke bebyrde jer med billeder af kager hele tiden. Så når der er nogle flere til samlingen skal jeg nok sætte et billede på.
I dag skal jeg ned og aflevere en hello kitty og en ugle jeg har hæklet, til to små meget søde børn. Jeg håber de bliver glade.
Derudover tror jeg at jeg skal have en fridag fra hækletøjet, evt kun hækle lidt. For jeg har ikke lavet andet end at hækle de sidste par dage, og jeg skal også huske at læse og gøre alle de andre ting jeg godt kan li at lave også. Men det er svært for jeg har fået printet en masse opskrifter ud på ting jeg godt vil hækle. Men tiden går bare så hurtig når jeg hækler, og pludselig er det mandag morgen, og så skal jeg på arbejde.
Det er lidt ligesom da man fik sin første computer, tiden gik enormt hurtigt, og ingen kunne komme igennem på fastnettelefonen, for man var hele tiden på nettet (det var dengang mobilos ikke var så in endnu) . Men skulle samtidig passe på med ikke at være for meget på, for man betalte jo for den tid man var på. I dag kan vi heldigvis skøjte rundt på nettet som vi har lyst til, døgnet rundt :)
Her er et billede af de to der flytter til et nyt hjem i dag:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker når læserne skriver en hilsen, så kan man ligesom se, at der rent faktisk er nogen der læser min blog :)